Bridge

Arbejde med cachen

Cachen gemmer oplysninger om miniaturebilleder og metadata (samt metadata, der ikke kan lagres i filen, f.eks. mærker og klassifikationer) for at forbedre ydeevnen, når du ser miniaturebilleder eller søger efter filer. Cachen optager dog diskplads. Ved tømning af cachen slettes cachelagrede metadata og miniaturebilleder.

Administrere cachen

 Vælg en af følgende kommandoer i menuen Værktøjer > Cache:
Opbygge cache til undermapper
Opbygger en cache til den valgte mappe og alle undermapper i den (bortset fra aliaser og genveje til andre mapper) som en baggrundsproces. Dette forkorter ventetiden på at få vist miniaturebilleder og filoplysninger, når du kigger i undermapper. Hvis du vil oprette eksporterede cacher, skal du, når du vælger Opbyg cache til undermapper vælge Eksporter også cacher til mappe, når du bliver spurgt om du vil oprette en cache til undermapper.

Tømme cachen til mappen [mappenavn]
Rydder cachen til den valgte mappe. Denne kommando er nyttig, hvis du har mistanke om, at cachen til en mappe er gammel (hvis miniaturebilleder og metadata f.eks. ikke opdateres) og skal genereres igen, eller hvis du vil frigøre diskplads.

Angive cacheindstillinger

  1. Vælg Rediger > Indstillinger (Windows) eller Bridge > Indstillinger (Mac OS).
  2. Klik på Avanceret.
  3. Vælg en af følgende fremgangsmåder:
    • Vælg Eksporter automatisk cacher til mapper, når det er muligt for at oprette en cache i den viste mappe, hvis det er muligt. Det er f.eks. ikke muligt at placere cachefilerne i den viste mappe, hvis denne mappe findes på en brændt cd. I så fald placerer Bridge i stedet cachefilerne i den centrale mappe.

    • Klik på Vælg for at angive en ny placering til cachen.

    • Klik på Tøm cache for at rydde hele cachen og dermed frigøre plads på harddisken.

      Bemærk! Cachefiler er skjulte filer. Hvis du vil have dem vist i Bridge, skal du vælge Vis > Vis skjulte filer.