Bridge

Arbejde i kompakt tilstand

Skift til kompakt tilstand, hvis du vil formindske Bridge-vinduet. I kompakt tilstand er panelerne skjulte og panelet Indhold er forenklet. Et undersæt af almindelige Bridge-kommandoer forbliver tilgængelige i pop op-menuen i øverste højre hjørne af vinduet.

Bridge-vinduet i kompakt tilstand flyder som standard oven på alle vinduer. (I fuld tilstand kan Bridge-vinduet flyttes bag andre vinduer). Dette flydende vindue er nyttigt, fordi det altid er tilgængeligt, når du arbejder i forskellige programmer. Du kan f.eks. bruge kompakt tilstand, når du har valgt de filer, du vil bruge, og derefter trække dem ind i programmet, når du har brug for dem.

Fravælg Kompakt vindue altid øverst i menuen i Bridge-vinduet for at undgå, at Bridge-vinduet i kompakt tilstand flyder oven på alle vinduer.
  1. Klik på knappen Skift til kompakt tilstand .
  2. Vælg en af følgende fremgangsmåder:
    • Vælg kommandoer i menuen i det øverste højre hjørne af Bridge-vinduet.

    • Klik på knappen Skift til ultrakompakt tilstand for at skjule panelet Indhold, hvilket minimerer Bridge-vinduet yderligere. Du kan klikke på knappen igen for at vende tilbage til kompakt tilstand.

    • Klik på knappen Skift til fuld tilstand for at vende tilbage til fuld tilstand, hvor panelerne vises, og Bridge-vinduet kan flyttes bag det aktuelle vindue.