Version Cue-projekter gemmes på Version Cue-servere. Projekter gemmer masterkopierne af de filer, der er føjet til projektet, samt filversioner og andre fildata, f.eks. kommentarer og versionsdatoer. Når Version Cue-serveren er angivet til at være synlig, og projekter deles, kan flere brugere få adgang til projekter, der kan indeholde både Adobe-filer og andre filer.
Første gang du åbner et Version Cue-projekt, opretter Version Cue en mappe med navnet "Version Cue" i mappen Dokumenter (Windows) eller Dokumenter (Mac OS) og føjer en projektmappe til Version Cue-mappen. Version Cue opretter også en genvej til projektet, der vises i Bridge og i dialogboksen Adobe, når du har klikket på ikonet Foretrukne i Version Cue.
Du kan kun oprette og administrere projekter, hvis du er blevet tildelt relevante tilladelser i Administration af Version Cue-server.