Bridge

Oprette og administrere brugere

Bemærk! Du kan kun udføre denne opgave, hvis du har adgang til alle Version Cue-funktioner. Se Adgang til funktionerne i Version Cue.
Det er kun brugere med systemadministratorrettigheder, der kan oprette, importere, eksportere og redigere Version Cue-brugere.

Hvis du ikke aktiverede automatisk oprettelse af brugerkonti, da du tændte for Version Cue-serveren, skal du oprette Version Cue-brugernavne for at give andre brugere adgang til projekter på Version Cue-serveren. Hvis du vil begrænse antallet af Version Cue-projekter, som en bruger har adgang til, kan du kræve, at brugerne logger på projekterne og tildele brugernavne og tilladelser til de pågældende projekter.

Der kræves Adobe Flash Player 9 for at oprette og administrere brugere i Administration af Version Cue-server. Når du opretter brugere første gang, bliver du bedt om at installere Adobe Flash Player 9 af Version Cue.

Oprette, redigere og slette brugere

Opret brugere for at give dem adgang til projekter på Version Cue-serveren.

  1. Klik på fanen Brugere/grupper i Administration af Version Cue-server, og klik derefter på Ny i området Brugere.
  2. I dialogboksen Ny bruger skal du indtaste brugernavn, logon og adgangskode og vælge det adgangsniveau, du vil tildele brugeren, i rullemenuen Adgangsniveau for administrator:
    • Ingen nægter brugeren adgang til Administration af Version Cue-server.

    • Bruger giver normal adgang Administration af Version Cue-server. Brugere med normal adgang kan oprette nye projekter (hvis de også tildeles tilladelse til projektoprettelse) og ændre projekter, de har oprettet.

    • Systemadministrator giver fuld adgang til alle opgaver i Administration af Version Cue-server.

  3. Vælg Projektoprettelse for at give brugeren mulighed for at oprette nye Version Cue-projekter.
  4. (Valgfrit) Skriv eventuelt et telefonnummer, en e-mail-adresse og kommentarer i de andre tekstbokse. Sørg for at angive en e-mail-adresse, hvis brugeren skal deltage i Version Cue PDF-korrekturer.
  5. Klik på Gem.

Hvis du vil redigere en bruger, skal du markere brugeren og klikke på Rediger. Angiv nye indstillinger i dialogboksen Rediger [brugernavn], og klik på Gem. Hvis du vil slette en bruger, skal du markere brugeren og klikke på Slet.

Oprette, redigere og slette en brugergruppe

Opret brugergrupper for at samle brugere med ensartede tilladelser i grupper. Du kan for eksempel oprette en brugergruppe med navnet "Designere" for at samle alle de brugere, der laver illustrationer til et designprojekt, i en gruppe. Standardgruppen "Alle" indeholder alle brugere i systemet.

  1. Klik på fanen Brugere/grupper i Administration af Version Cue-server.
  2. Klik på Ny i området Grupper.
  3. Skriv et navn til gruppen i dialogboksen Ny gruppe. Skriv evt. en kommentar, og klik derefter på Gem.
  4. Føj brugere til gruppen ved at trække dem fra området Brugere og til den nye gruppe.

Hvis du vil ændre navnet på en gruppe, skal du markere den. Klik på Rediger, og skriv et nyt navn i tekstboksen Gruppenavn. Hvis du vil slette en gruppe, skal du markere den og klikke på Slet.

Tildele tilladelser til brugere og grupper

Du kan tildele tilladelser til enkelte brugere eller til grupper af brugere. Tilladelser adskiller sig fra adgangsniveauer: Adgangsniveauer styrer adgangen til Administration af Version Cue-server, mens tilladelser styrer adgangen til Version Cue-serveren, projekter og Version Cue PDF-korrekturer. Bemærk, at de tilladelser, du tildeler til brugere og grupper, muligvis kan blive overskrevet af de tilladelser, du tildeler til brugere til specifikke projekter.

  1. Vælg en af følgende fremgangsmåder:
    • Hvis du vil tildele tilladelser til en bruger, skal du markere brugeren på fanen Brugere/grupper i Administration af Version Cue-server.

    • Hvis du vil tildele tilladelser til alle brugere i en gruppe, skal du markere gruppen på fanen Brugere/grupper i Administration af Version Cue-server.

  2. Marker Tillad eller Nægt for hver tilladelseskategori i sektionen Globale tilladelser:
    Vælg Tillad eller Nægt i menuen Forudindstillinger, hvis du vil tillade eller nægte alle tilladelser. Hvis du vil have vist de standardtilladelser, der er tildelt en bruger eller en gruppe, skal du markere brugeren eller gruppen og klikke på Gældende tilladelser.
    • Læs gør det muligt at få vist projekter og filer, versioner og filoplysninger i projektet.

    • Skriv gør det muligt at føje filer til et projekt og gemme versioner og filoplysninger.

    • Slet gør det muligt at slette projekter eller filer i projekterne.

    • Initiativtageren til korrektur gør det muligt at starte PDF-korrekturer i Administration af Version Cue-server (se Starte en Version Cue PDF-korrektur).

    • Projektadministration gør det muligt at administrere projekter (for eksempel dublere, sikkerhedskopiere, eksportere og slette projekter).

  3. Klik på Gem tilladelser.

import af brugere fra en LDAP-mappe

LDAP (Lightweight Directory Access Protocol) er en metode til at forespørge adresselistesystemer, der indeholder oplysninger om f.eks. brugernavne og adgangskoder, om brugere. Du kan importere brugere fra en LDAP-server og tilknytte deres brugerattributter (f.eks. brugernavn og adgangskode) til Version Cue-brugerattributterne. De brugere, du importerer fra en LDAP-server, vises med et brugerikon , der adskiller sig fra det normale brugerikon .
Bemærk! Hvis du aktiverede Automatisk oprettelse af brugerkonto, da du konfigurerede Version Cue-serveren, og derefter aktiverer LDAP-understøttelse, importeres LDAP-bruger automatisk, når de får adgang til serveren med deres LDAP-kontonavn. Brugere, der importeres på denne måde, føjes til gruppen Alle; de får brugeradgangsniveauet Ingen og kan ikke logge på Administration af Version Cue-server. Hvis du bruger denne fremgangsmåde til automatisk at tildele LDAP-brugere standardadgangsrettigheder til projekter på en Version Cue-server, er det ikke nødvendigt specifikt at skulle importere brugere.
  1. Klik på fanen Avanceret i Administration af Version Cue-server.
  2. Klik på LDAP-indstillinger.
  3. Klik på Aktiver LDAP-understøttelse, og indtast derefter oplysninger om LDAP-serveren:
    • Angiv servernavnet i tekstboksen LDAP-server.

    • Angiv serverporten i tekstboksen Serverport.

    • Angiv startpunktet i LDAP-hierarkiet for mappen på LDAP-serveren i tekstboksen Søgebase.

    • Hvis LDAP-serveren kræver godkendelse, skal du angive brugernavn og adgangskode i tekstboksene Brugernavn og Adgangskode.

    • Vælg Brug LDAP med SSL, hvis du vil oprette forbindelse via SSL til en LDAP-server, der understøtter SSL.

    • Angiv LDAP-attributterne i tekstboksene Bruger-id, Visningsnavn, E-mail, Oplysning og Telefon. Version Cue knytter disse attributter til de tilsvarende Version Cue-serverattributter.

    • Vælg Aktiver automatisk synkronisering, og angiv en synkroniseringsperiode, hvis Version Cue-serveren regelmæssigt skal synkroniseres med LDAP-serveren.

  4. Klik på Gem.
  5. Klik på Klik for at maksimere i området Brugere på fanen Brugere/grupper i Administration af Version Cue-server.
  6. Klik på Importer eksterne brugere.
  7. Skriv de første par bogstaver i det eller de LDAP-brugernavn/-navne, du vil importere, i dialogboksen Ekstern bruger. (Version Cue afslutter indtastningen automatisk).
  8. Marker navnet eller navnene, og klik på Tilføj.
  9. Gentag trin 7 og 8, indtil du har tilføjet alle relevante LDAP-brugere, og klik derefter på Importer bruger.

Eksportere en liste over brugere

Hvis du vil tilføje en gruppe brugere på en anden Version Cue-server, kan du eksportere listen over brugere og derefter kopiere den til mappen UsersExport i Version Cue-programmappen på den anden computer med en Version Cue-server. Du kan derefter bruge eksportlisten til at importere brugere.

  1. Klik på fanen Brugere/grupper i Administration af Version Cue-server.
  2. Klik for at maksimere i området Brugere.
  3. Klik på Eksporter brugere.
  4. Marker de brugere, du vil eksportere (hold Skift nede for at markere sammenhængende brugere, og hold Ctrl nede for at markere ikke-sammenhængende brugere).
  5. Skriv et navn til listen i tekstboksen til filnavne. Skriv evt. anmærkninger i tekstboksen Kommentarer.
  6. Klik på Eksporter.

Placeringen af brugerlisten vises under overskriften Eksporter brugere. Hvis du vil importere denne liste til en anden Version Cue-server, skal du kopiere denne fil til målserverens mappe Data/UsersExport i Version Cue-programmappen.

Importere brugere fra en liste

  1. Klik på fanen Brugere/grupper i Administration af Version Cue-server, og klik derefter på Importer brugere.
  2. Klik på den brugerliste, du vil importere.
  3. Marker afkrydsningsfeltet ud for hvert brugernavn, du vil importere, eller marker afkrydsningsfeltet ud for kolonneoverskriften Brugernavn for at markere alle brugernavnene.
  4. Klik på Næste.