Bridge

Vælge og administrere arbejdsrum

Et Bridge-arbejdsrum er en bestemt konfiguration eller et bestemt layout af paneler. Du kan vælge enten et forudkonfigureret arbejdsrum eller et brugerdefineret arbejdsrum, som du tidligere har gemt.

Ved at gemme flere Bridge-arbejdsrum kan du arbejde i (og hurtigt skifte mellem) flere layout. Du kan f.eks. bruge ét arbejdsrum til at sortere nye fotos og et andet til at arbejde med optagelsesfiler fra en After Effects-komposition.

Vælge et arbejdsrum

 Vælg en af følgende fremgangsmåder:
  • Vælg Vindue > Arbejdsrum, og vælg derefter det ønskede arbejdsrum.

  • Klik på en af arbejdsrummets knapper (Standard, Vandret filmstrip eller Metadatafokus) nederst i Bridge-vinduet.

    For at tildele et andet arbejdsrum til en knap skal du klikke på og holde knappen nede og derefter vælge det ønskede arbejdsrum.
Arbejdsrummets knapper

Standardarbejdsrum

Bridge indeholder flere forudkonfigurerede arbejdsrum:

Standard
Viser panelerne Foretrukne, Mapper, Filter, Indhold, Vis, Metadata og Nøgleord.

Lysbord
Viser kun panelet Indhold.

Filnavigator
Viser panelet Indhold i miniaturebilledvisning sammen med panelerne Foretrukne og Mappe.

Metadatafokus
Viser panelet Indhold i miniaturebilledvisning sammen med panelerne Nøgleord, Metadata og Foretrukne.

Vandret eller lodret filmstrip
Viser miniaturebilleder i en rullende, vandret eller lodret række (i panelet Indhold) sammen med en forhåndsvisning af det aktuelt markerede element (i panelet Vis).

Bemærk! Hvis du trykker på Kommando + F5 i Mac OS for at aktivere Filmstrip-arbejdsrummet, startes Mac OS VoiceOver som standard. Hvis du vil aktivere Filmstrip-arbejdsrummet ved at bruge tastaturgenvejen, skal du først deaktivere VoiceOver-genvejen i indstillingerne for Mac OS-tastaturgenveje. Yderligere anvisninger finder du i hjælpen til Mac OS.

Gemme det aktuelle Bridge-layout som et arbejdsrum

  1. Vælg Vindue > Arbejdsrum > Gem arbejdsrum.
  2. Indtast et navn til arbejdsrummet, og vælg indstillinger for arbejdsrummet i dialogboksen Gem arbejdsrum. Klik derefter på Gem.

Slette eller gendanne arbejdsrum

 Vælg Vindue > Arbejdsrum, og vælg derefter en af følgende kommandoer:
Slet arbejdsområde
Sletter det gemte arbejdsrum. Vælg arbejdsrummet i menuen Arbejdsrum i dialogboksen Slet arbejdsrum, og klik på Slet.

Nulstil til standardarbejdsrum
Gendanner arbejdsrummet til standardkonfigurationen.