Panelet Indhold viser miniaturebilleder af filerne og mapperne i den valgte mappe. Bridge genererer som standard hurtige miniaturebilleder og viser dem i panelet Indhold udelukkende med fil- eller mappenavne.
Du kan tilpasse visningen i panelet Indhold ved at justere mængden af tekst, der vises med miniaturebilleder, ændre størrelsen på miniaturebillederne, vise yderligere metadata til disse samt angive miniaturebilledkvalitet. Vælg Vandret layout eller Lodret layout i panelmenuen Indhold for at placere rullepaneler. Valg af Automatisk layout sikrer, at Bridge skifter mellem vandret og lodret layout efter behov.
Som miniaturebilleder for at vise filer og mapper som miniaturebilleder udelukkende med fil- eller mappenavne.
Som detaljer for at vise miniaturebilleder med yderligere tekstoplysninger.
Vis kun miniaturebillede for at vise miniaturebilleder uden nogen tekstoplysninger, etiketter eller klassifikationer.
Gør miniaturebilleder mindre, så du kan se mere af dem på en gang, eller gør dem større for at se deres detaljer.
Indstillingen Yderligere linjer med metadata til miniaturebilleder angiver, om der skal vises yderligere metadataoplysninger til miniaturebilleder i panelet Indhold.
Du kan begrænse den filstørrelse, som Bridge vil oprette miniaturebilleder til (visning af store filer kan reducere ydeevnen). Hvis Bridge ikke kan oprette miniaturebilleder, vises det ikon, der er knyttet til den bestemte filtype. Bridge tilsidesætter denne indstilling ved visning af miniaturebilleder til videofiler.
Hurtige miniaturebilleder for at bruge miniaturebillederne med lav opløsning, der er integreret i kildefilen. Disse miniaturebilleder er ikke farvestyrede.
Miniaturebilleder af høj kvalitet for at bruge miniaturebilleder, der er genereret fra kildefilen.
Konverter til høj kvalitet ved forhåndsvisning for at bruge hurtige miniaturebilleder indtil et billede forhåndsvises, hvorefter Bridge opdaterer miniaturebilledet med versionen i høj kvalitet.