Bridge

Om panelet Metadata

Metadata bevarer oplysninger om indhold af, copyrightstatus for, oprindelse af og oversigt over filer. På panelet Metadata kan du få vist og redigere metadataene for udvalgte filer, bruge metadata til at søge efter filer og bruge skabeloner til at tilføje og erstatte metadata.

Du kan se en video om metadata på www.adobe.com/go/vid0094_dk.

Afhængigt af den valgte fil og den anvendte software kan følgende typer metadata vises:

Filegenskaber
Heri beskriver filens egenskaber, herunder størrelse og oprettelses- og ændringsdato.

IPTC-kerne
Viser redigerbare metadata. Du kan føje billedtekster samt copyrightoplysninger til dine filer. IPTC-kerne er en ny specifikation, der blev godkendt af IPTC (International Press Telecommunications Council) i oktober 2004. Den adskiller sig fra den ældre IPTC (IIM, ældre) ved, at der er tilføjet nye egenskaber, nogle egenskabsnavne er ændret, og nogle egenskaber er slettet.

IPTC (IIM, ældre)
Viser redigerbare metadata. Ligesom med IPTC-kerne kan du føje billedtekster samt copyrightoplysninger til dine filer. Dette sæt metadata er som standard skjult, fordi det er blevet erstattet af IPTC-kerne. Du kan dog få vist de ældre IPTC-metadata (IIM, ældre) ved at markere dem i indstillingerne for metadata i dialogboksen Indstillinger.

Skrifttyper
Viser en liste over skrifttyper, der bruges i Adobe InDesign-filer.

Farveprøver
Viser en liste over farveprøver, der bruges i Adobe InDesign- og Adobe Illustrator-filer.

Kameradata (Exif)
Viser oplysninger, der er tildelt af digitalkameraer. Exif-oplysninger omfatter de kameraindstillinger, som blev brugt, da billedet blev taget.

GPS
Viser navigationsoplysninger fra et GPS-system (Global Positioning System), der kan være tilgængeligt i nogle digitalkameraer. Fotografier uden GPS-oplysninger indeholder ingen GPS-metadata.

Camera Raw
Viser indstillinger, der anvendes af ekstramodulet Camera Raw.

Rediger oversigt
Oversigten opbevarer en log over billedændringer, der er foretaget med Photoshop.

Adobe Stock Photos
Viser en liste over oplysninger, der er opnået fra Adobe Stock Photos.

Version Cue
Viser en liste over alle versionsoplysninger om Version Cue-filer.

DICOM (kun Adobe Photoshop CS3 Extended)
Viser oplysninger om billeder gemt i DICOM-formatet (Digital Imaging and Communications in Medicine).