Bridge

Arbejde med metadataskabeloner

Du kan oprette nye metadataskabeloner i Bridge ved at bruge kommandoen Opret metadataskabelon eller ved at ændre metadataene i dialogboksen Filoplysninger og gemme dem som en skabelon.

Du kan gemme metadata i en skabelon, der kan bruges som udgangspunkt for udfyldning af InDesign-dokumenter og andre dokumenter, der er oprettet i XMP-aktiveret software. De skabeloner, du opretter, gemmes på en delt placering, som al XMP-aktiveret software har adgang til.

Du kan også gemme metadata i en XMP-fil, så de kan deles med andre brugere eller anvendes på andre andre filer. I modsætning til metadataskabeloner vises XMP-filerne ikke i menuen Filoplysninger.

Oprette en metadataskabelon

  1. Vælg Værktøjer > Opret metadataskabelon.
  2. Indtast et navn i tekstboksen Skabelonnavn.
  3. Vælg de metadata, der skal medtages i skabelonen, fra felterne i dialogboksen Opret metadataskabelon, og indtast værdier for metadataene i tekstboksene. (Hvis du vælger en metadataindstilling og lader den tilhørende tekstboks være tom, rydder Bridge eksisterende metadata, når du anvender skabelonen.)
    For hurtigt at føje metadata fra en eksisterende skabelon til den nye skabelon skal du vælge Tilføj metadata i menuen i øverste højre hjørne af dialogboksen Opret metadataskabelon og derefter vælge en eksisterende skabelon.
  4. Klik på Gem.

Gemme metadata som en skabelon eller en XMP-fil i dialogboksen Filoplysninger

  1. Vælg Filer > Filoplysninger.
  2. Vælg en af følgende fremgangsmåder:
    • Klik på trekantikonet øverst i dialogboksen, og vælg Arkiver metadataskabelon for at gemme metadata som en skabelon. Indtast et skabelonnavn, og klik på Gem.

    • Klik på Arkiver i afsnittet Avanceret i dialogboksen for at gemme metadata til en XMP-fil. Indtast et filnavn, vælg en placering til filen, og klik på Gem.

    Hvis du vil have vist metadataskabeloner i Windows Stifinder (Windows) eller Finder (Mac OS), skal du vælge Vis skabeloner i menuen Filoplysninger.

Vise eller slette metadataskabeloner

  1. Vælg Filer > Oplysninger.
  2. Vælg en af følgende fremgangsmåder i menuen i øverste højre hjørne af dialogboksen Filoplysninger:
    • Vælg Slet metadataskabelon, hvis du vil slette en eksisterende metadataskabelon. Vælg skabelonen i menuen i dialogboksen, og klik på Slet.

    • Vælg Vis skabeloner for at åbne mappen med metadataskabeloner.

  3. Klik på OK.

Anvende metadataskabeloner på filer i Bridge

  1. Marker en eller flere filer.
  2. Vælg en af følgende kommandoer i menuen i panelet Metadata eller menuen Værktøjer:
    • Tilføj metadata efterfulgt af navnet på skabelonen. Denne kommando anvender kun skabelonmetadataene, hvor der ikke aktuelt findes nogen metadataværdi eller -egenskab i filen. (Det er ikke muligt at vedhæfte, hvis der er markeret flere filer.)

    • Erstat metadata efterfulgt af navnet på skabelonen. Med denne kommando erstattes alle eksisterende metadata i filen komplet med metadataene i skabelonen.