Bridge

Køre automatiske opgaver

Menuen Værktøjer indeholder undermenuer til flere kommandoer, der er tilgængelige i forskellige Adobe Creative Suite 3-komponenter. Hvis du f.eks. har installeret Adobe Photoshop, kan du bruge kommandoerne i undermenuen Værktøjer > Photoshop til at oprette billedpakker og Photomerge-panoramaer ud fra fotos, du vælger i Bridge. Når du kører disse opgaver fra Bridge, sparer du tid, fordi du ikke skal åbne hver fil individuelt.

Bemærk! Tredjeparter kan også oprette og føje deres egne emner til menuen Funktioner for at få ekstra funktioner i Bridge. Oplysninger om oprettelse af dine egne scripts finder du i Bridge JavaScript Reference.
  1. Marker de filer eller mapper, du vil bruge. Hvis du vælger en mappe, anvendes kommandoen på alle filer i mappen, hvis det er muligt.
  2. Vælg Værktøjer > [Komponent], efterfulgt af den kommando, du ønsker. (Hvis der ikke er nogen automatiske opgaver tilgængelige i komponenten, vises der intet komponentnavn i menuen)

Oplysninger om en bestemt kommando finder du i dokumentationen til den pågældende komponent.

Du kan hurtigt vektorisere en film ved at bruge Bridge til at køre kommandoen Dynamisk vektorisering på en film, der er eksporteret som en række stillfiler (PSD, BMP, TGA eller TIF) fra After Effects eller Adobe Premiere Pro: Når du har oprettet en forudindstilling for dynamisk vektorisering til en af stillfilerne i Adobe Illustrator, skal du markere rækken af stillfiler i Bridge og vælge Værktøjer > Illustrator > Dynamisk vektorisering. For at kompilere dine billeder til videoklip igen skal du importere Illustrator-filerne, du lige har oprettet som en Adobe Illustrator-sekvens, i After Effects eller Premiere Pro. Bemærk, at der er en grænse på 10 billeder, når du kører kommandoen Dynamisk vektorisering i Bridge.