Bridge

Brug af Hjælp i produktet

Hjælp i produktet er tilgængelig via menuen Hjælp. Når du har startet Adobe Help Viewer, skal du klikke på Gennemse for at få vist Hjælp til andre Adobe-produkter, der er installeret på din computer.

Indlæring på tværs af produkterne lettes af følgende Hjælp-funktioner:

  • Emnerne kan indeholde links til Hjælp-systemet i andre Adobe-produkter eller til yderligere indhold på internettet.

  • Nogle emner er fælles for to eller flere produkter. Hvis du f.eks. ser et Hjælp-emne med et Photoshop®-ikon og et Adobe After Effects®-ikon, betyder det, at emnet enten beskriver en funktionalitet, der stort set er den samme i de to produkter, eller dokumenterer arbejdsgange, som involverer begge produkter.

  • Du kan søge på tværs af flere programmers Hjælp-system.

Hvis du søger efter en frase som f.eks. "oprette lag", skal du sætte anførselstegn før og efter, hvis du kun vil have vist de emner, der indeholder alle ordene i frasen.

Hjælp til handicappede

Indholdet af Adobe Hjælp kan bruges af personer med forskellige handicap, f.eks. lammelser, blindhed og dårligt syn. Hjælp i produktet understøtter følgende standardfunktioner til hjælp til handicappede:

  • Brugeren kan ændre tekststørrelsen ved hjælp af standardiserede genvejsmenukommandoer.

  • Understregning af links gør dem nemmere at få øje på.

  • Hvis hyperlinkteksten ikke svarer til titlen på destinationen, refereres titlen i attributten Titel i ankerkoden. Hyperlinkene Forrige og Næste indeholder f.eks. titlerne på de forrige og næste emner.

  • Indholdet understøtter høj kontrast.

  • Grafik uden billedforklaring indeholder alternativ tekst.

  • Hver ramme har en titel, der beskriver dens formål.

  • Standardiserede HTML-koder definerer indholdsstrukturen for skærmlæsnings- og tekst til tale-værktøjer.

  • Typografiark styrer formatering, så der er ingen integrerede skrifttyper.

Tastaturgenveje til kontrolelementer på Hjælp-værktøjslinjen (Windows)

Knappen Tilbage
Alt+venstre pil

Fremad, knap
Alt+højre pil

Udskriv
Ctrl+P

Knappen Om
Ctrl+I

Menuen Gennemse
Alt+pil ned eller Alt+pil op for at få vist Hjælp til et andet program

Søgefelt
Ctrl+S for at placere markøren i feltet Søg

Tastaturgenveje til navigation i Hjælp (Windows)

  • Skift mellem ruder ved at trykke på Ctrl+Tab (frem) og Skift+Ctrl+Tab (tilbage).

  • Flyt mellem links i en rude, og marker dem ved at trykke på Tab (frem) og Skift+Tab (tilbage).

  • Hvis du vil aktivere et markeret hyperlink, skal du trykke på Enter.

  • Gør tekst større ved at trykke på Ctrl+lighedstegn.

  • Gør tekst mindre ved at trykke på Ctrl+bindestreg.