Bridge

Nyheder i Adobe Bridge CS3

Forbedret ydeevne
Bridge CS3 er hurtigere end Bridge CS2 både til at starte og til at vise miniaturebilleder.

Panelet Filter
Kontroller, hvilke filer der vises i panelet Indhold, ved at vælge kriterier i panelet Filter. Du kan filtrere ved hjælp af kriterier som klassifikation, etiket, filtype, nøgleord, oprettelsesdato eller ændringsdato (kriterier genereres dynamisk, afhængigt af de viste filtyper i panelet Indhold).

Importere billeder
Importer billeder fra et kort til et digitalkamera. Når Bridge har importeret billederne, kan du rotere, omdøbe eller ændre størrelsen på dem, konvertere dem til DNG samt tilføje metadata.
Du kan også konvertere JPEG-, TIFF- og RAW-filer til DNG ved at bruge dialogboksen Adobe Camera Raw. Se "Behandling af Camera Raw-, JPEG- og TIFF-filer" i hjælpen til Camera Raw.

Filstabling
Opret stakke for at gruppere relaterede filer og gøre panelet Indhold mere overskueligt. Opret f.eks. en stak for visuelt at gruppere billeder, der ligner hinanden, i et sæt.

Sammenligne og få vist billeder
Sammenlign flere billeder i panelet Vis, og brug lupværktøjet til at zoome ind på billedvisninger.

Version Cue-fremviser og Version Cue-knapper
Brug panelet Fremviser i Bridge til at se og følge kontekstafhængige oplysninger om Version Cue-servere, projekter samt Version Cue-administrerede aktiver. Med Version Cue-knapperne i panelet Indhold kan du nemt få adgang til Version Cue-kommandoer.

Hurtige miniaturebilleder i høj kvalitet
Angiv, om Bridge viser miniaturebillederne med lav opløsning, der er integreret i kildefilen, eller miniaturebilleder, der genereres fra kildefilen.

Starte et møde
Start et webmøde i realtid for at dele dit skrivebord og læse korrektur på dokumenter.

Arbejdsrummets fleksibilitet
Konfigurer Bridge-arbejdsrummets tre kolonner ved at flytte og ændre størrelsen på paneler og derefter gemme konfigurationen som et nyt arbejdsrum til senere brug. Med nye indstillinger kan du gøre Bridge-baggrunden lysere eller mørkere samt angive, hvilke farver der skal fremhæves.