Bridge

Om Adobe Bridge CS3

Brug Adobe Bridge, der følger med Adobe Creative Suite 3-komponenter, til at organisere, gennemse og finde de aktiver, du skal bruge til at oprette indhold til udskrivning, internet, tv, dvd, film og mobile enheder. Bridge bevarer originale Adobe-filer (f.eks. PSD- og PDF-filer) samt andre typer filer, som er nemme at få adgang til. Du kan trække aktiver ind i dine layout, projekter og kompositioner efter behov, få vist filer og endda tilføje metadata (filoplysninger), hvilket gør det lettere at finde filerne.

Du kan se en video om brug af Bridge på www.adobe.com/go/vid0090_dk.

Filgennemsyn
I Bridge kan du se, søge i, sortere, filtrere, administrere og behandle billed-, video- og lydfiler. Du kan bruge Bridge til at omdøbe, flytte og slette filer, redigere metadata, rotere billeder og køre batchkommandoer. Du kan også se filer og data, der er importeret fra dit digitale stillkamera eller videokamera.

Version Cue
Brug Bridge som et centralt sted, hvorfra du kan arbejde med Adobe Version Cue®. I Bridge kan du gennemse alle filer i et projekt på ét sted, herunder filer der ikke er Adobe, uden at skulle starte det originale program for hver enkel fil. Du kan oprette nye Version Cue-projekter, slette projekter og oprette versioner i Bridge. Brug fremviseren i Bridge til at se og følge kontekstafhængige oplysninger om Adobe Version Cue-servere, projekter samt Version Cue-administrerede aktiver.

Bridge Home
Med Bridge Home, der er en funktion i Bridge CS3, kan du få adgang til tip, nyheder og oplysninger om Adobe Creative Suite 3-produkter og -komponenter. I Bridge Home kan du få adgang til Adobe.com og andre designressourcer.

Camera Raw
Hvis du har installeret Adobe Photoshop® eller Adobe After Effects®, kan du åbne eller importere Camera Raw-filer i Bridge, redigere dem og gemme dem i et Photoshop-kompatibelt format. Du kan redigere billedindstillingerne direkte i dialogboksen Camera Raw uden at starte Photoshop eller After Effects, og du kan kopiere indstillinger fra et billede til et andet. Selv om du ikke har installeret Photoshop eller After Effects, kan du godt få vist Camera Raw-filerne i Bridge.

Stock Photos
Vælg Adobe Stock Photos i panelet Foretrukne i Bridge for at søge efter afgiftsfri billeder i førende billedbiblioteker. Du kan hente kopier af billederne i lav opløsning og afprøve dem i dine projekter, før du køber dem.

Farvestyring
Hvis du bruger Adobe Creative Suite 3, kan du anvende Bridge til at synkronisere farveindstillinger på tværs af farvestyrede Adobe Creative Suite 3-komponenter. Denne synkronisering sikrer, at farver har et ensartet udseende i alle Adobe Creative Suite 3-komponenter.